Det internationale program på Hedegårdsskolen 2015 – 2018

De næste tre år er Hedegårdsskolen igen med i et europæisk projekt med vore partnerskoler :

  1. Thomas More Catholic School i Croydon, London
  2. College Aristide Briand, Domont, Paris
  3. Gymnasium Wentorf, Hamburg
  4. Istituto Comprensivo Savignano sul Rubicone, Italien
  5. I.E.S. Alpajés, Madrid, Spanien.
  6. Skole i Helsinki, Finland

Formålet er at give vore elever mulighed for at bruge deres engelsk (tysk) uden for landets grænser. Samtidig er det en stor kulturel og lærerig oplevelse at bo hos en udenlandsk familie.

Comenius har henover sommeren skiftet navn til Erasmus+ men er stadig støttet af EU. Temaet de næste to år er ”inklusion” – hvilket også er et vigtigt omdrejningspunkt i vore partnerlande.

Eleverne indkvarteres privat hos den udenlandske værtselev, der har samme alder. (13-14 år) Man skal være klar på at bo alene i familierne, men der vil være fællesprogram med alle andre fra de øvrige partnerlande hele dagen. Det vil bestå af forskellige gruppearbejder og udflugter til seværdigheder i det område, der besøges. Efterhånden har vi haft adskillige rejser til alle skolerne, og alle turene har været særdeles vellykkede. Skolen i Finland er imidlertid ny i projektet.

Hvis der er flere end 10 elever, der melder sig, trækker vi lod. Elever, der ikke har været med på andre rejser, vil blive prioriteret først. Tilbuddet gælder 7. – 9. klasse. Tilmelding sendes ud til alle ca. tre måneder før rejsen. Hvis man stadig er på skolen, når Hedegårdsskolen er vært i 2017, er man som udgangspunkt forpligtet til at være vært.

Det koster 500 kr. at deltage – kontonummer sendes ud senere, når man har tilmeldt sig.

Rejseplanen for de kommende år ser således ud:

November 2015: Hamborg 

Maj 2016: Aranjuez ved Madrid

November 2016: Croydon ved London, deltagende lærere: Helle Jespersen og Henrik Steen, max 6 elever

Maj 2017: Domont ved Paris, deltagende lærere: Anna Bomholt og Morten Mosdal, max 10 elever

November 2017: Brønderslev

Marts 2018: Helsinki, Finland

Det samelede tilskud fra EU til det fælles projekt er på hele 248.000 Euro. Dette beløb er til deling mellem landene.

Spørgsmål kan rettes til undertegnede

Dorthe Brødslev og Morten Mosdal ([email protected]) eller intra.